Montering

At overlade sine bilnøgler til en “fremmed” er en tillidssag

Kvalitet er afgørende for vores arbejde - og din tilfredshed

Vi har håndplukket leverandører som lever op til vores kvalitetskrav og leveringstider. Vi er derfor altid sikre på at kunne stå 100% inde for de leverede produkter, også selvom de ikke er vores egne.

Prisen og tiden for en installation kan variere meget ud fra håndfri-sæt og bil-model. Det er derfor altid en god idé at ringe eller skrive til os så du kan få en nøjagtig pris på netop din installation. Vi kan ofte supplere med gode råd og andre løsninger end dem der ligger "lige for".

Vi benytter så vidt muligt "Proclip" beslag til montering af telefonholdere. "Proclip" er beslag der er special-lavet til specifikke bilmodeller og "klikkes" på f.eks. luftdyse eller eksisterende plastic-rammer i bilen. Det betyder at skal du en dag sælge din bil, er der ingen mærker eller huller efter monteringen.

 

Men hvad så med garantien?

Blandt vores leverandører er en producent af bilspecifikke adaptere. Disse adaptere er uundværelige i vores hverdag da de både letter vores arbejde, men også gør at der ikke skal laves indgreb i bilens originale ledninger.

Dvs. at hvis du en dag skal sælge bilen og sættet skal afmonteres, vil der ikke være spor af monteringen i form af klippede ledninger og samlinger.

  

Det er spændende - må man kigge med?

Det ER spændende - ingen tvivl om det.
Da monteringerne ofte enten foretages i din indkørsel eller på et offentlig areal kan vi ikke forhindre at der bliver kigget med.

Vi appelerer dog til at man respekterer montøren og hans arbejde, og det gøres faktisk bedst ved at lade ham arbejde i ro og mag. Har du spørgsmål kan det være en god idé at stille dem enten før eller efter monteringen.

Hvis montøren forstyrres for meget, tager monteringen længere tid, og vi kan risikerer simple procedurefejl.

Vi har fuld forståelse for de “teknisk interessede” og vil rigtig gerne svare på alle spørgsmålene. Men som sagt, helst før eller efter monteringen.

 

JA.. det ser farligt ud når vi monterer

Mange dele i en bil er samlet med metal- eller plasticclips. Det kan både se farligt ud og lyde forfærdeligt når vi er igang med at afmontere paneler og rammer. Men du kan være helt sikker på at montøren har prøvet det før, og vi skiller ikke noget ad, med mindre det er nødvendigt. Vi gennemgår altid bilen for evt. skrammer og skader efter endt montering.

Vi ser nogle gange ting som man ikke selv ville opdage og så skal du selvfølgelig gøres opmærksom på det. Skader i forbindelse med tidligere installationer er en ting vi støder på en gang imellem, og så er det jo rart lige at have gjort dig opmærksom på det INDEN vi går igang.

Hurtig info

ParrotCenter.dk har specialiseret sig i Parrot håndfri installationer.

Vi har mange års erfaring i håndfri og montering generelt. Noget du som kunde nyder gavn af. Vi har lært hvad der kan lade sig gøre og ikke mindst hvad der ikke kan lade sig gøre. Du er derfor sikret en løsning der passer præcis til dig og din bil.

Vores montører er alle certificerede og under løbende uddannelse og træning så vi kan holde os "up to date" på de nye mærker og modeller.

Til dagligt håndterer vi bl.a. monteringer af GPS overvågning for forsikringsselskaber og vagtcentraler og vi opfylder derfor deres krav om kvalitet og forsikring i tilfælde af uheld eller skader.

ParrotCenter.dk er eksperter i Parrot Bluetooth Håndfri. Professionel montering og service.

Gungevej 2, DK-2650 Hvidovre

kontakt@parrotcenter.dk

+45 43410202 (ikke support)